Man kan næsten ikke være strikkedesigner i denne tid uden en balaclava i sit sortiment af strikkeopskrifter. Jeg er ingen first mover, men her har du mit take på en balaclava. Jeg har valgt at give den et lidt mere boxy udtryk, da jeg gerne ville give den et mere hætte-udtryk end elefanthue. Derfor hedder den Balaclava Hood!
Perleribben giver sammen med garnet en tæt struktur og et blødt udtryk. Den ender faktisk med at være vendbar og på vrangsiden gemmer der sig en fin vaflet struktur. Balaclava Hood strikkes oppefra og ned. Den former sig med udtagninger i toppen bagtil og man kan nemt prøve den undervejs, hvis man lige vil tjekke højden inden man fortsætter med halsen. Den afsluttes med enkeltrib og her inspirerer jeg både til en kort hals og en lidt længere hals. Inden den er klar til at varme dig, samles masker op langs hele kanten rundt og der strikkes en pæn afrundet afslutning med icord.
Størrelse: Onesize - let over size, så den passer alle
Vejledende pinde: Rundpinde 5 mm / 40 cm og 6 mm / 40, 60 eller 80 cm
Strikkefasthed: 16 m x 25 p = 10 x 10 cm på pind 6 mm i perlerib
Materialer: 100 g Knitting for Olive Heavy strikkes sammen med 25 g Knitting for Olive Soft Silk Mohair
(Der skal strikkes med 1 tråd Heavy og 1 tråd Soft Silk Mohair)
Mille Fryd Knitwear
Mille Fryd Knitwear er en dansk strikkedesigner. Oppskriftene hennes finner du hos oss.